Hvad er satin?
Når vi snakker satin, er der ikke tale om et materiale, som nogle måske vil tro. I stedet er der tale om en atlaskvævning, som er kendtegnet ved sin blanke overflade og kedelige bagside, der fås med den særlige væveteknik.
Satin er en af de fineste og tætteste vævninger, du overhovedet kan finde – og hvis du ikke var klar over, at satin er en vævning, vil du helt sikkert blive overrasket, når du mærker den bløde og glatte overflade. Satin har et eksklusivt udtryk og egner sig ikke kun godt som beklædning, men også til sengetøj og duge.
Hvad er satin lavet af?
Satin er lavet af atlaskvævede stoffer af enten silke, uld eller bomuld. Alt vores sengetøj i egyptisk bomuld er satinvævet, hvilket gør kvaliteten ekstra blød, men også slidstærkt. Hvis du er på jagt efter et smidigt og blødt sengesæt, får du altså et unikt af slagsen, når du vælger sengetøj i egyptisk bomuld fra Nordic Weaving. Så er der ingen tvivl om, at den gode nattesøvn er reddet!
Satinvævning
Satinvævning er en vævningsteknik eller en bindingsteknik. Grundlæggende kan denne vævning inddeles i tre grundbindinger: lærredsbindinger, køperbindinger og satinbindinger. Af disse tre vævningsformer er satinbindingen den mest smidige og bløde. Forskellen på de tre bindingsformer er illustreret på nedenstående billede:
Det er ikke nogen hemmelighed at satin er en glat vævning, som samtidig er meget svær at se. Det skyldes, at skudtråden løber over 3-5 kamtråde, før den går under 1 kamtråd. Dernæst er den næste skudtråd forskudt, og det er denne metode, der gør satin helt glat og vævningen næsten usynlig.
Da der er færre bindinger i satinbindingen i forhold til de to andre bindingsformer, er der bedre mulighed for at væve flere garner ind i varen. Derved opnås et tættere og mere blødt produkt. Af dette kommer udtrykket thread count (TC), som angiver antallet af tråde. Det er dog ikke alene vævningen, som er afgørende for sengetøjets kvalitet. Her er andre kriterier – som bl.a. sengetøjets thread count (TC) samt kvaliteten af fibrene og garnet – ligeledes afgørende.